teknologi job arbejdsmarked
Fremtidens arbejdsmarked

Fremtiden er digital

Hvis 2017 har ligheder med 2016, så kandiderer buzzordet ’disruption’ til at blive årets ord, eftersom de seneste politiske, forretningsmæssige og samfundsrelaterede begivenheder i høj grad fremhæver den manglende evne til at håndtere uforudsete udfordringer. 



Disse udfordringer gør sig også gældende på arbejdsmarkedet, hvor den hurtige teknologiske udvikling forandrer måden, vi arbejder på. Det er især inden for områder som eksempelvis automatisering, kunstig intelligens og deleøkonomiens fremkomst, at udfordringerne mærkes. Det stigende fokus på teknologi gør, at mange overser de forstyrrelser som de mere traditionelle arbejdsmønstre støder på i forbindelse med samfundsmæssige og organisatoriske ændringer. Dette har medført ændringer i måden hvorpå ansatte kan og bør ledes.

Fleksibilitet er nøglen

Nøgleordet er fleksibilitet på arbejdsmarkedet. 30% af amerikanerne og europæerne arbejder som freelancere eller har ingen specifik kontrakt på deres job. Nye normer er kommet for at blive og skubber de traditionelle arbejdsopgaver ud. Muligheden for at have en alsidig karriere, hvor man udvikler sig i mange forskellige retninger, har erstattet tankegangen om at gøre livslang karriere ét og samme sted.  
Formår man ikke at tilpasse sig det nye arbejdsmarked, kan det have alvorlige konsekvenser og medføre social ulighed, arbejdsløshed og polarisering. På trods af eksempler på at teknologien øger den menneskelige produktivitet og på sigt skaber flere jobs, kan overgangen være udfordrende og alt andet end ligetil i praksis.

Toptalenter som skabelon

Gode råd og fingerpeg i forhold til hvordan man bedst muligt navigerer i den usikre fremtid finder man i den 4. udgave af Global Talent Competitiveness Index (GTCI), som i år har fokus på talent, teknologi og beskæftigelse. GTCI er en årlig rapport, der siden 2013 har målt 118 landes evne til at vokse, konkurrere, udvikle og vedholde talenter. 

jobs kbh talentmagnet
Sammen med de nordiske lande, var det Schweiz, Singapore og Storbritannien, der banede vejen og rangerer i top 10. Deres succes er desuden bekræftet i den seneste udgave af GTCI, hvor København, Zurich og Helsinki er udnævnt til verdens bedste talentbyer.

Samarbejde er vejen frem

Kodeordet er samarbejde, for den seneste GTCI rapport viser en stærk forbindelse mellem stat, virksomheder og universiteter, i de lande og byer, der rangerer højest i forhold til antallet af toptalenter. 

Fælles for de lande med flest talenter er, at de har et uddannelsessystem, der tilbyder netop de evner, som det nye arbejdsmarked efterspørger. Det er essentielt, at uddannelsessystemet underviser fremtidens medarbejdere i de nødvendige og eftertragtede kompetencer. Europakommissionen forudser, at vi i 2020 vil være i underskud af 756.000 specialister inden for informationsteknologi. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, mangler vi på nuværende tidspunkt allerede 7 millioner ansatte i sundhedssektoren. 

Det er desuden afgørende, at uddannelserne tilbyder undervisning inden for sociale og projektorienterede områder, fordi den verden vi lever i er så uforudsigelig. Det er således en bydende nødvendighed,  at vi forandringsparate og kan tilpasse os.

Nødvendigheder i uddannelses- og beskæftigelsespolitikken

Regerings- og virksomhedsledere skal være lydhøre og ansvarlige – og samarbejde – mod et fælles mål: 

For direktører og ledere er det nødvendigt at fremskynde forandringer og implementere innovative og eksperimenterende projektbaserede uddannelser. Disse skal således indeholde relevant og praksisnær oplæring, ligesom det er tilfældet ved lærlinge- elev- eller praktikpladser.  Fremtiden ligger i ungdommens hænder, og det er den, vi sætter på spil, hvis ikke der sættes ind nu. Vi kan kort og godt ikke vente længere. 

Udover uddannelse er et socialt sikkerhedsnet og fleksible arbejdsforhold ligeledes noget de lande med størst succes i forhold til toptalenter tilbyder. Dette kræver selvsagt ansvarlig ledelse, der forstår behovet for samarbejde på tværs af virksomhederne og det offentlige.

Virksomhedslederens rolle på fremtidens arbejdsmarked

Det er op til virksomhedslederne at maksimere virksomhedernes organisatoriske fleksibilitet taget de uforudsete udfordringer i betragtning. Organisationernes struktur bliver fladere, som man allerede ser det i mange nordiske lande og de interne relationer bliver stærkere, desto mere uafhængige de ansatte er. Det er netop her, at samarbejde og ansvarlighed med samme udgangspunkt på tværs af organisationen viser sig langt mere værdifuldt end de traditionelle hierarkisk opbyggede organisationer, der er bygget omkring at ledere og managers er stærke autoriteter. 

I samme åndedrag er det nødvendigt, at vi investerer i opkvalificering og uddannelse for hele tiden at kunne udvikle, tiltrække og fastholde talent og sikre at de ansatte er klædt på til deres job. 

Der er kort og godt et stort og presserende arbejde i vente for hver og en af os i forhold til implementeringen af disse vidtrækkende reformer, hvis vi ønsker at fremme innovation, skabe fleksibilitet og håndtere arbejdsløshed.

Nysgerrig?

Vil du vide mere om ovenstående tendenser, og om hvordan de påvirker virksomheders rekrutteringsprocesser? Det kan også være, at du ønsker indblik i den årlige GTCI rapport? Så udfyld nedenstående kontaktformular eller kontakt en af vores rekrutterings konsulenter i København, Nordsjælland eller Aarhus og få rapporten tilsendt. 


Del denne side på

GTCI
Tilføj din kommentar
Skriv det du ser på billedet: